Brev fra tidligere elev
fredag den 1. juli 2011

Hej Ruth

Mange tak for din hilsen. Jeg har tænkt på at skrive til dig mange gange, men bare aldrig fået det gjort. Der er sket utrolig meget, siden jeg var i England med dig, som jeg lærte virkelig meget af.
Efter turen til England startede jeg i 10. klasse og fuldførte med flotte karakterer. Derefter tog jeg 3 år på handelsskolen og blev en stolt handelsstudent i 2009. Det var virkelig en stor sejr, fordi jeg og min veninde fik det højeste snit på skolen (11,4). Men der er ingen tvivl om, at jeg aldrig havde kunnet opnå disse flotte resultater, hvis ikke jeg havde fået hjælp af dig. Jeg tænker også tit, at jeg nok aldrig ville have kunnet klare at gå på handelsskole, hvis ikke du havde hjulpet mig så meget. Den dag i dag gør jeg stadig brug af dine teknikker, når jeg skriver og læser, og jeg er lykkelig over, at jeg stort set ikke er præget af at være ordbling mere. Jeg vil derfor sige tusind tak!
Nu til sommer begynder jeg så på markedsføringsøkonom uddannelsen efter at have taget to sabbat år, hvor jeg har rejst og arbejdet.
Jeg har bl.a. arbejdet to forskellige steder i Schweiz, som jeg fandt helt fantastisk. Jeg har også arbejdet i Norge, man kan sige, at jeg virkelig er blevet ramt af rejsefeber.
Jeg har også lige været på sprogskole på Malta, hvilket også var virkelig spændende. Alle disse ting havde jeg heller aldrig turdet bevæge mig ud i, hvis ikke det var for den hjælp, jeg havde fået. Selvfølgelig synes jeg til tider det var hårdt, men det har stadig virkelig vist mig, at hvis man arbejder hårdt,kan man opnå hvad man vil. Det var altså muligt at gå fra meget ordbling til næsten ikke at mærke til det. Dette gav mig modet til bare at kaste mig ud i ting, der ellers ikke ligner mig.
Der er bare ikke nogen bedre følelse end at opnå sine mål, det giver virkelig et kick, hvad enten det er en god karakter, eller at have levet og arbejdet helt selv i udlandet.
Jeg sender mine eksamenskarakterer med posten, da vi ikke har en scanner. Så håber jeg, du bliver lige så glad som mig og min familie for at se den lange vej, jeg er kommet, siden jeg begyndte ved dig i 2. klasse. Så endnu en gang mange tak.

Mange kærlige hilsener
Eva Lorenzen

En hilsen fra en gammel elev

Hej Ruth

Jeg sad her til aften og surfede på nettet og kom så ind på din hjemmeside. Blev faktisk glad, da jeg så, at du stadig er aktiv med dine stemmegafler. Jeg gik på Østerlundskolen fra 79 - 86, hvor jeg havde dig som lærer. Det var dig, der fik mig og min bror Bjarne i gang med at høre lydbånd. I dag kan jeg kun sige dig tak for det. Vi kan faktisk sige, vi var nogle af de første, du arbejdede med. Nu kan jeg se, det virkelig har hjulpet. Håber du stadig har lige så meget at se til og at du stadig har dit gode humør.

Med venlig hilsen
fra en der ved det virker.
Finn Knudsen
16. sept. 2009


Brev fra Camilla- en elev

Jeg hedder Camilla og er 18 år.
Jeg har gået på EUCSyd i Sønderborg på Teknisk Design linjen. I juni 2008 var jeg til eksamen i matematik og fik 00 i karakter. I august 2008 begyndte jeg hos Ruth. Der blev lavet en test og i to måneder fik jeg lydterapi morgen og aften.                             

Efter andet besøg hos Ruth var jeg klar til at modtage ekstra undervisning i matematik. Den 11. dec. 2008 gik jeg igen op til mundtlig eksamen og fik et flot 4 tal på den nye skala. Det svarer til 7 på den gamle skala.

Jeg blev meget glad, da jeg bestod min eksamen og mine tanker    gik til Ruth og matematiklæreren. Jeg er dybt taknemlig for Ruths hjælp.
Det, hun kan med lydterapi, er suverænt godt, så tøv ikke hvis du  har et indlæringsproblem.

Prøv det - Det er bare godt.

                   Camilla Kallesen                           


Brev fra en mor

"Marc, et såkaldt ørebarn"

I 1998 fik vi den glædelige besked om, at jeg var gravid. Marc meddelte sin ankomst i september 1999. Fødselen var normal, helt efter forskrifterne.  Marc vokser sig stor og stærk.
Sundhedsplejersken er meget tilfreds med ham og han klarer alle prøver uden problemer.

Marc er dog en meget stille dreng, som ikke siger ret meget og da han skal til 2 års undersøgelse, beder hans dagplejemor mig om en samtale. Hun fortæller, at hun har observeret, at Marc ikke altid hører eller reagerer, når hun kalder på ham. Det har stået på et stykke tid.

Til 2 års undersøgelsen er alt i orden, indtil vi beder lægen se på Marcs ører. Han ser, der er forskel på Marcs trommehinder og henviser os til en ører-næse-halslæge. Det viser sig, at Marc ikke kan høre på det ene øre og er mere eller mindre tunghør på det andet. Resultatet er, at Marc kort efter sin 2 års fødselsdag får dræn i ørerne første gang. Vi ser straks en forandret dreng, han er opmærksom på ALT, hvad der rører sig og giver lyde fra sig. Han kan nu høre, men ved eftertanke forstår jeg, at han ikke har noget sprog.

I de følgende 3 år får Marc sat dræn i 6 gange, men de falder hele tiden ud. Da Marc nu hører bedre besluttes det, at der ikke skal dræn i mere.

Marc starter i børnehaven i august efter vort ønske og vi spørger efter en talepædagog, for at Marc kan få sat gang i sit sprog. Det mente man dog ikke var nødvendigt.

Året efter spørger vi igen. Vi syntes, det gik lidt langsomt med hans sprog. Vi fik ham undersøgt, men lægen sagde, at alt var i orden.

Det sidste år Marc er der, anbefaler børnehaven selv, at han får en talepædagog.

Vi oplevede nu, at der skete meget med hans sprog, men talepædagogen mente ikke det var tilstrækkeligt og anbefalede, at Marc fik et år mere i børnehaven, da hans sprogforståelse var 2 år bagud.

Vi takker nej og vælger at sende ham i skole, hvor han starter i SFO i april på Nordborg skole. Han stortrives og hans sprog udvikler sig hurtigt. Under en samtale med skolen fortæller vi, at han var anbefalet at vente et år med sin skolestart. Det var de meget uforstående overfor. Den lille indadvendte dreng er blevet til en dygtig udadvendt dreng med et godt sprog. Marcs selvværd og selvtillid eksploderer, han tør nu bruge sproget. Marc når ikke at starte i 0. klasse på Nordborg skole, da vi gerne ville have alle vore børn på Friskolen Østerlund.

Kort før skolestart observerer jeg, at noget er galt med hørelsen igen og ved den indledende skole hjem samtale, fortæller hans lærer, at Marc ikke er rigtig med og hun fornemmer, at det er noget med ørerne. Vi fortæller så Marcs historie og beretter at Marc den sidst tid er træt og pylret, når han kommer hjem fra skolen. Vi bliver enige om at få drengen til ørelæge. - Den var gal igen. Der var et indre tryk i ørerne, som dog blev udlignet. Marc faldt igen til ro.

Kort efter møder jeg talepædagogen, som jeg beder teste Marc. Hun bliver meget overrasket, da det viser sig, at Marc der ved SFO start i april var 2 år bagud med sin sprogforståelse og nu i december samme år kun var ½ år bagefter. I februar testes han igen og nu er alt i orden.

Nu starter han i 1. klasse hos Ruth. Jeg fortæller hende Marcs historie, men hun har allerede selv opdaget drengens problem. Hun vil gerne selv teste Marcs ører, hvilket vi indvilger i. Det viser sig, at drengens ører ikke arbejder sammen og at han stadig har nedsat hørelse. Marc er meget træt, når han kommer hjem fra skolen og vi giver Ruth frie hænder til at gøre noget, da hun som lydterapeut er eksperten.

Marc får nu et lydbånd, som han skal lytte til hver morgen. Desuden er der lydkassen med afslapningsmusik, som han skal sidde på 15 minutter hver dag. Det går rigtig godt. Han bliver bedre til at koncentrere sig, hans sprogformuleringer ændrer sig og han er mindre træt.

Ruth tester igen Marc. Testen viser, at ørerne nu arbejder sammen, men hørelsen er stadig nedsat.  Mit spørgsmål er nu: Hvad gør vi nu?

Ruth foreslår en kiropraktor. Det viser sig at drengen har nogle blokeringer i ryggen ved venstre skulder og nakke. Han får den første behandling. Den første nat stormer det og Marc kan ikke falde i søvn og spørger hele tiden til den larm, der er omkring ham. Marc har aldrig haft problemer med at sove før. Kiropraktoren er meget forbavset over den hurtige udvikling og går i gang med den næste behandling. Marc er nu begyndt at tale lavt, så jeg må i nærheden af ham for at høre. Du er ved at blive døv mor, siger han.

Når det regner, kan Marc nu registrere lydene, han beder os om at snakke lavere, hvilket han aldrig har gjort før.

Ruth tester igen Marc. Jeg er lykkelig over resultatet og får Ruths test med til kiropraktoren. Han bliver også glædelig overrasket. Efter 3 behandling bliver drengen forvirret og urolig. Ruth forklarer, at det er meget naturligt,da han nu skal holde styr på alt det, han kan høre.

Vore egne små lydtest med ham hører han nu: Køleskabet der lukkes, noget der falder på gulvet og hvad vi ellers tidligere kunne finde på.


Marc er i dag en stille og rolig afbalanceret dreng med en god portion stædighed. Det er nemmere at lave lektier med ham, han elsker at skrive, han kan stave ordene, for nu kan han høre endelserne og vokalerne. Marc er ikke længere træt, han skal ikke bruge sin energi på at høre, hvad der siges.

Marc lytter stadig til lydbånd om morgenen, for hans hørelse er ikke 100 % endnu.


Vi kan kun på det varmeste anbefale at få deres børn undersøgt af en lydterapeut, selvom barnet har været undersøgt andre steder. Også selvom barnet er vurderet til at have høreapparat. Udtøm alle muligheder.


Vi føler os meget heldige og privilegerede og er glade for at have en lærer, der kunne hjælpe vort barn. Til sommer skal Marc i 2. klasse, hvilket han glæder sig til. Nu skal han rigtig lære at skrive sætninger. Han elsker at skrive, læsning er det så som så med. Hans lærer har imidlertid udtalt, at vi skal tage det stille og roligt, for kan han skrive, kan han også læse. Hans interesse ligger bare på det skriftlige, fordi han nu kan høre alle lydene

.