Hvem er Chr. A. Volf?


I juni 1894 blev Chr. A. Volf født. Faderen kom fra Sønderborg og var uddannet mejerist.

Moderen er Karen Volf, som er kendt for sine småkager.

Christian var som mindre en rolig og rar dreng. Efter en ulykke blev han ustyrlig og særdeles aktiv med sans for, hvad der skete omkring ham. Han var en opfindertype med stor interesse for fysik.

Forældrene havde svært ved at styre ham og sendte ham som 17 årig til Amerika. I de følgende år lavede han adskillige opfindelser. Han byggede en kæmpe højttaler med en naturtro gengivelse og senere en mindre højttaler der sendte lyd ud til 4 sider. Disse opfindelser blev senere i hans liv brugt til lydbehandlinger.

Hans arbejde indenfor akustik førte til interesse for menneskets øre og udvikling af elektroniske høreapparater. Mange af hans klienter syntes imidlertid at høreapparaterne støjede for meget. Volf fandt på den baggrund ud af, at disse klienter havde en lav smertetærskel. Han måtte ændre sine høreapparater og fik den idé at fjerne de frekvenser, der gav klienterne deres problemer.

Dertil indspillede han grammofonplader med lyde, som han afspillede i klienternes ører gennem hovedtelefoner.  Denne behandling lykkedes ikke - men klienternes høretolerance blev øget og den efterfølgende lydbehandling rettede hørelsen, så den blev næsten normal.

Der var imidlertid nogle sidegevinster ved behandlingen, som var uventet. De klienter, som havde hovedpine, oplevede at den forsvandt, ligesom de, der havde læsevanskeligheder, blev hjulpet. Volf havde fundet ud af at den enkeltes hørelse kunne trænes ligesom en muskel. Jo mere den blev brugt, jo stærkere blev den.

Ørelæger bruger tit en stemmegaffel for at fastlægge en hørenedsættelse. Disse tests brugte Volf også. Han undrede sig over, at mange klienter hørte stemmegaflen andre steder end han havde forventet. Han satte derpå stemmegaflen på flere kontaktpunkter på kraniet og på vore store knogler. Klienterne blev bedt om at sætte en finger i begge ører og derved blokere for luftledning af lydene til ørerne.  På et diagram kunne han registrere, hvordan klienten sansede tonen fra hvert enkelt kontaktpunkt.

Gennem flere tusinde undersøgelser fandt Volf ud af,

  • at raske mennesker opfattede lyden efter et bestemt mønster og altid i det øre, der var modsat kontaktstedet. (kontralateraliserer)
  • at "syge" mennesker afveg fra dette mønster. De afvigende mønstre indikerede en bestemt lidelse.

Hans opdagelser blev viderebearbejdet og efterfulgtes af fysiske forsøg med lyd og væske. Han udviklede på den baggrund en række teser. Hovedtesen udtrykker således:

Han udviklede på den baggrund en række teser. Hovedtesen udtrykker således:
  • Lyden forplanter sig gennem legemsvæsken; væskeledning. Ikke gennem knoglerne, knogleledning.( Årsag: Lyden forplanter sig gennem det stof, der leder hurtigst).

Balancen i det menneskelige sanseapparat kunne måles med stemmegaflerne. Med lydene kunne han genoprette den dårlige balance.

Volf var overbevist om, at han havde fundet et redskab til at stille diagnoser med og udviklet et system, der kunne behandle og helbrede de lidelser, han havde stillet med sin diagnose.

Volfair kaldte han systemet. (Volf AcoustIc Records), som var navnet på de lydplader han indspillede.

Efter sin hjemkomst til Danmark i 1950 begyndte han i sin klinik at behandle folk for kæbehulebetændelse, hovedpine mm. Lægeverdenen viste interesse for hans system.

Men Volf var ikke besjælet med den stor sans for kommunikation og havde svært ved at fastholde den røde tråd i sine fremlæggelser. Resultatet var at lægerne lagde afstand til hans arbejde.

Som resultat af denne afstandtagen begyndte Volf at lægge kræfterne i et andet område, som han havde beskæftiget sig med. De ordblinde.

I 1962 blev der på den daværende undervisningsministers opfordring lavet et behandlingsforsøg i Fredericia.  Den lokale skolepsykolog skulle finde 25 elever som han på forhånd havde testet. I samspil med byens Øre -, næse -, halslæge udskiltes13 elever, som var egnede til behandling.

Hver elev blev udsat for en læseprøve (antal læste ord på 2 minutter og antal fejl blev noteret) En skoleinspektør blev udpeget til at forestå den daglige behandling over en periode på 4 mdr. Herefter blev eleverne testet igen.

Resultatet var lovende.

De fleste børn havde øget læsehastigheden med 100 %, en endog med 300 %. Antallet af fejllæste ord var samtidig faldet væsentligt.

Skoleinspektøren skriver i sin rapport til undervisningsministeren, at han aldrig har set børn gøre så store fremskridt i læsefærdigheder på så kort tid. Samtidig var der sket noget med børnene. Ved udgangspunktet var de en besynderlig samling børn som var forvirrede, urolige og støjende. Efter behandlingsperioden var de blevet rolige og harmoniske. De opførte sig pænt og stilfærdige og var høflige.
Selv på baggrund af de positive resultater var der megen skepsis. Specielt fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI). De kunne ikke anfægte resultaterne. Men kunne kun fremføre, at der havde været for få medvirkende.
Den almindelige opfattelse af ordblindhed og læseretardering var, at der lå sociale - psykologiske og miljømæssige årsager bag problemerne. Volf kommer med en helt anden opfattelse, at der ligger en fysiologisk- neurologisk defekt bag problemerne. Sammenstødet var uundgåeligt.

Efterfølgende ville man prøve Volf 's system på 100 ordblinde i Gladsaxe. Ikke hele systemet skulle prøves, men kun behandlingsdelen. Da systemet imidlertid er et hele med en stemmegaffeltest og lydprøve som første del og forudsætning for den efterfølgende behandlingen, trak Volf sig ud af forsøget. DPI fortsatte efter egen opfattelse af hans system og konkluderede, at det ikke var brugbart.

Volf blev uhyre skuffet over dette og rejste tilbage til Californien, hvor han døde i 1967.

Ideen og systemet blev dog ikke kuet. I dag findes mange klinikker i såvel Danmark som Europa, hvor Volf 's system udøves med stor succes takket være nogle ildsjæle, som ihærdigt bruger hele systemet overfor ordblinde og læse / stavesvage elever.